Frijsenborg var et mærket gods, da Jens Christian Krag-Juul-Vind-Frijs i 1815 overtog driften af godset, men det lykkedes bl.a. gennem mergling at få rettet det vanrøgtede og forgældede gods op til et efter datidens forhold yderst veldrevet landbrug.

Et andet tiltag var afvanding af markerne ved grøfter. Sønnen Chrtistian Emil Krag-Juul-Vind-Frijs (1849-1896) afsluttede det store genopbygningsarbejde.

Drænrøret blev opfundet i Frankrig i 1843 og nåede til England i 1845, hvor Christian Emil Frijs på verdensudstillingen i London i 1851 stiftede bekendtskab med drænrør og den nye
vandafledningsform.

Efter rejsen til England sender greven en forvalter derover for at undersøge den nye metode. Han kommer hjem med positive meldinger, og på Frijsenborg går man i gang
med at tilrettelægge en egenproduktion af drænrør. Da materialerne er tunge og transportmidlerne begrænsede, var begrundelsen for et teglværk lige midt i aktivitets området indlysende.

Til produktion af drænrør skal der anvendes ler og brændsel. Blikket falder på et område af
Frijsendals jorde, hvor der ”i brædalens nordlige sider” findes udmærket ler, og tæt ved i
Egebjerg tørvefyldte mose er der brændsel.

Greven henvendte sig til den kendte teglværksindustri i Lippe-Detmold (et lille fyrstendømme beliggende mellem Hannover og Dortmund (Ruhrdistriktet)) og fik udvirket, at en teglværksmester og teglværksarbejdere skulle komme til Frijsenborg. Der skulle ved Frijsendal bygges et teglværk til både sten og rør.

I 1855 drog den 33 årige Konrad Menze med sine teglværksarbejdere til Altona (ved Hamburg), hvortil jernbanen dengang gik. Derefter var det dagvogn op igennem Jylland til Frijsendal, hvor de blev indkvarteret.

De byggede og etablerede tre brændeovne, et beboelseshus, trodsen (lagertank for det  færdigeæltede ler), tørrelader og læggepladser.

Ved vintertid 1855 rejste teglværksmesteren og folkene hjem, men i 1856 vendte Konrad Menze tilbage til Frijsendal og havde sin kone Henriette Menze med til Danmark

Produktionen

I starten producerede man rør, men efterhånden blev det mursten, der blev fremstillet – 3500 sten om dagen (andre kilder 14.000 sten/dag). Den største ovn kunne tage 80.000 sten og man kunne på en sæson fylde 12-13 ovne.

Der blev startet med 8 dages brænding ved svag varme, derefter 4 døgn med voldsom ild,
hvorefter afkølingen skulle foregå langsomt, hvorfor alle sprækker og åbninger blev tætnet.
Ælteværket blev trukket af 2 heste, og drænrørsmøllen blev trukket af 1 hest.

Der blev fremstillet 9 størrelser rør fra 1¼ – 6 tommer (3,3 – 15,6 cm)
Da Frijsenborg blev ombygget i 1862-67, var det sten fra Frijsendal teglværk, man brugte.

Ny bolig

I 1860-61 blev der bygget en ny bolig, hvor teglværksmesteren boede i den ene endes tværhus. I midterhuset var der stald til trækdyr, køer og svin, og i den anden endes tværhus holdt teglværksfolkene til. Der var spisestue, køkken og spisekammer i stueetagen, og på loftet var der plads til 10 senge. Da der var 18 teglværksarbejdere, var det 2 mand i hver seng.

Konrad Menze

Konrad Menze var en meget myndig arbejdsleder. Han stod for teglværket i 38 år og døde 71 år gammel i 1893, hvor sønnen Heinrich Menze overtog og moderniserede driften bl.a. med et damplokomobil og maskinstenproduktion.

Fyrstendømmet Lippe

Leopold III zu Lippe-Detmold f.1821, 1851-1875,
der sikkert har været medvirkende til at Konrad
Menze kom til Danmark i 1855.

Sogneskellet mellem Sall og Haurum sogne går netop,
hvor vejen går over Granslev å, og Frijsendal teglværk
må derfor have ligget i Sall sogn. Det ser ud til, at
tilknytningen til Frijsendal og dermed Haurum sogn
har været så stærk, at personerne i teglværket er ført
på folketællingslisterne i Haurum sogn. Der har været
folketællinger i 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901.

Her er et udpluk af folketællingerne:
Folketælling i Haurum 1860, Hovedgården Frijsendal

Theodor Krüger                40 år       Ugift            avlsforvalter              Fødested: Holsten
Elisabeth Röge                  27 år       Ugift            husholderske            Fødested: Femern
Catharina Lütmann        19 år        Ugift            tjenestepige              Fødested: Holsten
Kirsten Jensen                  22 år        Ugift            tjenestepige              Fødested: Thorning
Stine Nielsen                    20 år        Ugift            tj.pige                         Fødested: Thorning
Heinrich Holtz                  38 år        Ugift            schæfer                      Fødested: Cuur-Hessen
Heinrich Holtz                  18 år        Ugift            schæfer                      Fødested: Cuur-Hessen
Oskar Thornberg             38 år        Ugift            schæfer                      Fødested: Sverrig

Conrad Menze                 36 år      Gift            Mester ved teglværket       Fødested: Lieppe Detmold
Henriette Menze            33 år      Gift            Mesters kone                       Fødested: Lieppe Detmold
Heinrich Menze                2 år       Ugift          søn                                        Fødested: Haurum
Marie Nielsen                  17 år      Ugift          tjenestepige                         Fødested: Svenstrup

Folketælling i Haurum 1880, Teglværket ved Frijsendal

Conrad Menze                 57 år       Gift            Teglmester                          Fødested: Lippe-Detmold
Henriette Menze            54 år        Gift              Husmoder                        Fødested: Lippe-Detmold
Hanne Menze                  16 år       Ugift            Datter                                 Fødested: Frijsendal
Frederik Menze              14 år       Ugift            Søn                                      Fødested: Frijsendal
Jørgen Hj. Strup              17 år       Ugift            Tjenestekarl                       Fødested: Sall

Folketælling i Haurum 1890

I 1855-folketællingen er teglværksfolkene ikke med, sandsynligvis fordi folketællingen blev
foretaget allerede i februar 1855. Sikkert før Lippe-Detmold folkene var kommet til Frijsendal.

Der fortælles i de avisartikler, som ligger til grund for denne udredning, at hovedhuset blev
fornyet i 1860-61.

Folketællingen i 1860 registrer familien Menze under Frijsendal. Det kunne tyde på, at denne familie ikke boede ved teglværket, men det kunne også antyde, at der ikke har været en beboelsesbygning før 1860/61 (Dette skal undersøges).

Det kunne derfor være interessant at finde ud af, hvad kirkebogen i Haurum fortæller ved Heinrich Frederik Vilhelm Menze’s fødsel i 1858 om familiens bopæl, men her registreres forældrene kun ved deres håndtering, og desværre for os har præsten/degnen glemt at skrive noget om bopælen. Bopælen er til gengæld medtaget ved Johanne Marie Menzes fødsel i 1863 – ”ved Frysendahls Teglværk”.

(No.) 5. (Aar og Datum) 1858 september 7.
(Barnets fulde Navn) Heinrich Frederik Vilhelm Menze
(Daab Datum, enten i Kirken eller hjemme) 1858 september 12 hjemme af Sognepræst (?)
(Forældrenes navn, Stand, haandtering og Bopæl)
Teglværksbestyrer Conrad Henriksen Menze
og Hustru Henriette Vilhelmine Henriksen, Moderen 32 Aar

(Faddernes Navn Stand og Opholdssted)
??? Hans Jensen ? ? Sall
Smedens Kone Johanne Nielsen paa Frÿsendahl
Anthon Nielsen Mensa paa ? Teglværk
??? Andersen paa Frÿsendahl
Peder Christian Jensen Husmand i Sall

(Hvordan ført i det almindelige Jævnfør Register)
22.36
(Anmærkninger)
Moderen introduceret 1858 d. 24/10
Vaccineret 11/12 1860 efter ??? af Kanceliraad Ditzel

1 1863 Februar 5., ægte
Johanne Marie Menze, døbt i kirken 2. April ??? af sognepræsten.
Teglværksbestyrer Conrad Henriksen Menze ved Trysendahls Teglværk og Hustru Henriette
Vilhelmine Henriksen, 36 Aar gammel.

Gårdmand Jørgen Jeppesens datter Henriette Marie Jørgensen af Sall og Smed Rasmus
Andersens Hustru Johanne Nielsen af Frysendal. Tjenestekarle på Frysendahl Thomas
Christensen, Anders Jensen (ladefoged) og Niels Albertsen (engmester)

Kosten

Teglværksarbejderne indtog en daglig kost af ærter og flæsk, og om søndagen blev der serveret risvælling. Der var rigeligt med kaffe. I en gryde med kogende vand blev der hældt kaffe, cikorie, samt et fad mælk, og så blev der rørt rundt. Så kunne man også holde en arbejdsdag fra kl. 4 om morgenen til 21:30 om aftenen.

Tørven

Til tørvegravningen blev engageret en mester og 6 arbejdere fra Hannover i Tyskland.
Tørvedyndet blev gennemæltet og lagt på brædder på marken. Efter nogle dages tørring blev
det skåret i firkanter.

Man anvendte også stenkul, som man fik fra havnen i Århus. Da den østjyske jernbane var
etableret 1862, kunne man se 10-12 studevogne køre efter kul på Laurbjerg Station.

I 1870 bliver Frijsendal og Frijsendal teglværket bortforpagtet til forpagter Krøyer, men Konrad Menze er stadig leder af teglværket.

Efter århundredeskiftet (efter 1903) bliver Henrich Menze forpagter af Birkedommergården i
Hammel, og afløseren er der kun i få år, hvorefter driften indstilles, og ovnene og tørveladerne nedrives.

Husene rives ned

I november 1961 skriver Århus Stiftstidende, at hovedhuset i Frijsendals teglværk skal nedrives og har et interview med barnebarnet til teglværksmester Konrad Menze, installatør O. Menze i Hammel.

Han fortæller, at en brændeovn kunne tage 80.000 sten ad gangen, at der blev produceret 2 millioner teglsten om året i de to brændeovne.

Fra salgsprotokollen fra 1903 kan han fortælle, at stenene kunne købes for 25, 24, 23, 22, 21, 20, 19, 13 og 8 kr. for 1000 stk. Der blev på Frijsendal Teglværk produceret både gule og røde sten af de 15 arbejdere.

To andre huse ved teglværket

Huset ”Spar Es” brændte i 1930’erne, fordi brandvæsenet ikke kunne nå frem på grund af
snedriver, og et andet hus, ”Det hvide hus” blev nedrevet. Nedrivningen af Frijsendal Teglværk skal nok kædes sammen med, at Frijsenborg ville spare i ejendomsskatter.

Andre beboere

3 kunstmalere fra København
Indehaveren af Ortveds Hotel frk. Ingeborg Støckelbach
Lene Klem var ung pige i huset hos frk. Ingeborg Støckelbach
Familien Nikolajsen

Ler fra teglgraven blev i 1960’erne hentet og kørt til Gjern teglværk. (1961-65)

Kilder

På arkivet findes flere avisartikler om teglværket. Herfra er oplysningerne hentet. Desværre har jeg blandet oplysningerne fra forskellige kilder sammen, også oplysninger, som henviser til forskellige perioder. En revideret udgave vil skille disse oplysninger ad, så de står i teglværkets forskellige perioder.

Lene Klem fortæller

De sidste beboere af Frijsendal Teglværk var Ingeborg Støckelbach, som boede i
teglværksmesterens bolig mod øst, og familien Nikolajsen, som beboede teglværksarbejdernes afdeling mod vest.

Lene Klem fortæller:
Da Ingeborg Støckelbach havde solgt Ortveds Hotel, flyttede hun (omkring 1944) til Frijsendal
Teglværk, hvor hun boede i 17 år. I 1961 flyttede hun til Hammel (Birkevej).

Da hun flyttede ind i teglværkshuset, var der ikke lagt lys ind, og hun måtte selv bekoste en del af udgifterne for at få ført elektricitet ned fra Randersvej.

Den unge pige, Lene Klem, var på prøve en måned for at se, om de landlige forhold med
komfur, kakkelovn og fadebur var noget for en ”bypige” fra Hammel.

Man samlede grankogler i skoven til optænding af komfur og kakkelovn, og man hentede
mælken ved Randersvej.

Det var en meget rolig stilling, Lene Klem havde. Om morgenen brugte man 1½ time ved
morgenbordet med den amerikanske brødrister og læsning af bøger. I urtehaven dyrkede
Ingeborg Støckelbach kørvel, og hver dag var der suppe på programmet og tit kørvelsuppe med pocherede æg. Foran hovedindgangen, der vendte mod øst, var der en åben plads. Derefter fulgte et lille græsstykke og så urtehaven op mod ”Hulvejen”.

I løbet af dagen var der to gåture i skoven.

Foran bygningerne – hvor nu Kildedalsøen er – lå den åbne eng, som ved de rigtige
meteorologiske forhold kunne skabe tæt tåge.

En gang om året var der husinspektion, hvor Inger Wedel kom på besøg, gik en lille runde og fik et glas sherry.

Efter en kraftig storm i begyndelsen af årtusindskiftet væltede en stor del af grantræerne, der
dækkede teglværksområdet. Grantræerne blev skovet og herefter var det muligt at se landskabet på
en ny måde, og de to yngste lergrave mod øst kom ved denne lejlighed tydeligt frem.

På dalskrænten kan man stadig ane vejsystemet, som fører til lergraven mod øst, og den anden, der
fører til lergraven ved skovkanten. Denne arbejdsvej startede netop øst for Teglbrænderens hus.

På bakkekammen kan man stadig se to af de gamle lergrave, medens den ældste lergrav længst mod vest pænt er fyldt ud og ikke træder så tydeligt frem.

 

I kirkekontorets gang er disse fire mursten indmuret, og stemplet fortæller med tydelig skrift at stenene er produceret på Frijsendal Teglværk i Egebjerg Mose. Et lignende sæt på 4 mursten er indmuret i graverkontorets gang. Det formodes at stenene stammer fra de indvendige murer ved ombygningen af kirke- og graverkontorerne i 19XX?

Kirkens nye tårn er i 18XX muret uden på det gamle tårn. Dette ses tydeligt inde i tårnet.
Kirketårnets mursten er sandsynligvis også produceret på Frijsendal Teglværk.

At Konrad Menze hentes så langt væk fra som Lippe-Detmold kunne måske lyde lidt
paradoksalt, men her ville familieskabet på Frijsenborg komme til hjælp.

Jens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs, som var greve på Frijsenborg fra 1815 – 1849 var gift med Henriette von Inn – und Knyphausen en tysk komtesse fra Lippe-Detmold. Så da
Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1849-1882) omkring 1855 får ideen til et eget
teglværk har han sikkert fået nogle gode informationer fra sin mors familie og Konrad Menze
hentes fra Lippe-Detmold til Frijsenborg.