Fortalt af
Arkivleder Poul Nørgaard Jensen
Molls Passagen er opkaldt efter Julius Septimus Moll (1887-1939).
Han var arkitekt og tillige forstander for Hammel Tekniske Skole, som
han selv boede nabo til på Mindevej. Molls Passage fører ned til Mindevej.
Julius Moll stammede fra Aarhus, hvor han havde lært som tømrer.
Senere tog han konstruktøreksamen fra Dagskolen i Aarhus.
I 1918 blev han ansat som forstander på Hammel Tekniske Skole,
der lå for enden af Mindevej, hvor han selv boede i nabo huset.
Julius Moll var tillige også leder af arbejdsanvisningskontoret
og senere blev han kæmner i Hammel, Voldby og Søby Kommune.
En kæmner var stillingsbetegnelsen for den daglige leder af en kommunes
administration.
I Hammel satte Julius Moll sit eget præg på byen,
ved at tegne flere af byens bygninger:
Hammel Bibliotek, da biblioteket holdt til på Voldbyvej nr. 7.
Hammels første Rådhus på Torvegade 1.
Kommune Kontoret i Hammel.
“Lille Marselisborg” … Villaen lå på Elmevej 16. Den er nu er nedrevet.
Læs de andre historier
bag valget af de fire navne til passagerne
fortalt af arkivleder Poul Nørgaard Jensen:
Sika Passagen
Tema Passagen
Langballes Passage
Om Passagerne
Hvor ligger Passagerne